FAQ
Fremvisninger
Har I en venteliste?
Vi benytter ikke ventelister. Ledige lejemål offentliggøres løbende på hjemmesiden, hvor de kan ses og søges direkte.
Har I en søgeagent?
Der tilbydes ikke en søgeagent, men alle ledige lejemål bliver løbende lagt på hjemmesiden, hvor de nemt kan ses og søges direkte
Hvordan booker jeg en fremvisning?
Når du finder et ledigt lejemål, du ønsker at se, kan du forespørge en fremvisning direkte på siden for det pågældende lejemål. Du vil herefter blive kontaktet for at aftale nærmere om dato og tidspunkt.
Er jeg sikret på at få en fremvisning?
Der modtages mange henvendelser på ledige lejemål, og det er derfor ikke muligt at tilbyde fremvisning til alle. En fremvisning er først bekræftet, når du bliver kontaktet med dato og tidspunkt.
Kan jeg leje hos jer, hvis jeg er registeret i RKI?
Der udlejes ikke til personer, der er registreret i RKI.
Inden du flytter ind
Er lejemålet ubegrænset?
Lejemål tilbydes som udgangspunkt med ubegrænset lejeperiode.
Skal jeg selv tilmelde mig el?
Ved indflytning skal du være tilmeldt en el-leverandør. I Danmark er der frit valg af el-leverandør, og du bestemmer derfor selv, hvilket selskab du ønsker. Hvis du ikke selv tilmelder dig el, bliver du automatisk tilmeldt Andel Energi. Du har altid mulighed for senere at skifte til en anden el-leverandør.
Skal jeg selv tilmelde mig internet?
Internet tilmeldes som udgangspunkt individuelt, og du vælger selv udbyder. På enkelte ejendomme tilbydes en fælles internetaftale, hvilket i så fald oplyses ved indflytning.
Indflytningspris?
Indflytningsprisen består af første måneds husleje, sidste måneds husleje og et depositum på tre måneders husleje. Overtages lejemålet midt i en måned, betales der kun halv husleje for den første måned.
Er det muligt at få boligstøtte?
Vi tilbyder ikke rådgivning i forbindelse med ansøgningen.
Må jeg holde husdyr?
Husdyr er som udgangspunkt ikke tilladt. Dette fremgår af lejekontrakten og eventuelt husorden. Hvis husdyr er tilladt i et konkret lejemål, oplyses det ved udlejning. Ønske om husdyr kræver altid skriftlig tilladelse.
Når man er indflyttet
Hvem skal jeg kontakte?
Hvis du ikke finder svar her på siden, kan Servicecenteret kontaktes på servicecenter@kereby.dk eller telefon 39 45 62 00
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg ønsker at opsige mit lejemål?
Ved opsigelse kontaktes Servicecenteret på servicecenter@kereby.dk eller ejendommens administrator. Opsigelsen skal altid være skriftlig for at være gyldig.
Hvem skal jeg kontakte ved akutskade?
Ved akutskader mellem 9-15 på hverdage, kontakt vores servicecenter på 39 45 62 00. Uden for dette tidsrum, tryk 1 for at blive stillet videre til vores samarbejdspartner. Vær opmærksom på, at hel eller delvis egenbetaling kan forekomme ved udkald til fejlmeldinger, der ikke er akutte, eller som helt eller delvist er selvforskyldt.
Hvad hvis jeg mister min nøgle?
Mister du nøglen til din lejlighed, skal du selv kontakte en låsesmed for egen regning. Systemnøgler bestilles via Servicecenteret. Almindelige nøgler kan ofte kopieres billigere hos en låsesmed eller hælebar. Er du i tvivl om nøgletypen, kan låsesmeden oplyse dette
Vaskeri?
På nogle ejendomme er der fælles vaskeri for beboerne. Information om adgang, booking og brug af vaskeriet gives ved indflytning
Ved indflytning
Hvordan foregår et indflytningssyn og hvem mødes jeg med?
Indflytningssyn afholdes på adressen, hvor lejemålet gennemgås sammen med ejendommens vicevært. Synet forventes at tage ca. 1-2 timer. Du har herefter 14 dage til at indberette fejl og mangler.
Hvor mange nøglesæt får jeg udleveret?
Der udleveres som udgangspunkt tre nøglesæt. Ønskes flere, kan de bestilles mod gebyr, via mail til servicecenter@kereby.dk
Kan jeg leje en p-plads/garage?
Nogle ejendomme har p-pladser eller garager til leje. For mere information eller forespørgsel kontaktes boligudlejningsafdelingen på 77 77 77 28.
Ved fraflytning
Hvor lang er opsigelsesperioden?
Opsigelsesperioden er tre måneder til første hverdag i en måned, der ikke ligger op til en helligdag. Opsigelsen skal være skriftlig.
Hvordan foregår fraflytningssynet?
Ved fraflytningssyn gennemgås lejemålet sammen med en vicevært, som dokumenterer lejemålets stand, udarbejder fraflytningsrapporten og modtager nøglerne. Synet forventes at tage ca. 1-2 timer.
Fuldmagt til fraflytningssyn?
Hvis du ikke kan deltage i fraflytningssynet, kan en stedfortræder deltage med skriftlig fuldmagt.
Har jeg mulighed for et førsyn inden fraflytning?
Der kan tilbydes et førsyn, hvor lejemålet gennemgås sammen med en vicevært. Formålet er at give overblik over eventuelle istandsættelsesarbejder ved fraflytning og de forhold, der kan indgå i fraflytningsrapporten. Efterfølgende kan der fremsendes et uforpligtende tilbud på istandsættelse. Eventuelt arbejde, du selv udfører, skal være håndværksmæssigt korrekt og afsluttet inden det endelige fraflytningssyn.
Hvordan skal lejligheden afleveres ved fraflytning?
Lejemålet skal afleveres ryddet og rengjort i samme stand som ved indflytningen. Hvis du selv udfører istandsættelse, skal arbejdet være håndværksmæssigt korrekt.
Priser ved istandsættelse?
Da priser på håndværkere og materialer løbende ændrer sig, kan vi ikke oplyse priser på istandsættelse. Hvis du takker ja til førsynet, modtager du dog et tilbud med konkrete priser.
Fremleje
Må jeg fremleje værelser i min lejebolig?
Der kan som udgangspunkt fremlejes enkeltværelser. Det er tilladt at fremleje op til halvdelen af boligens værelser, og antallet af beboere må ikke overstige antallet af værelser i boligen. En kopi af fremlejekontrakten skal sendes til administrator.
Hvem laver fremlejekontrakten?
Fremlejekontrakten udarbejdes af lejeren. En kopi af kontrakten skal sendes til ejendommens administrator, så beboeroplysningerne er ajourført.
Hvor mange kan man stå på en lejekontrakt?
Der kan stå op til to personer på en lejekontrakt. Efter kontrakten er indgået, tilføjes der ikke flere personer.
Hvad hvis en på kontrakten ønsker at flytte?
Hvis en af lejerne ønsker at fraflytte, kan vedkommende fjernes fra lejekontrakten, hvorefter ansvaret overgår til den tilbageværende lejer. Dette beror dog altid på en konkret vurdering.
Huslejestigning
Hvad er nettoprisindeks og hvordan reguleres min husleje?
Huslejen reguleres årligt den 1. januar efter udviklingen i nettoprisindekset fra oktober året før til oktober forud for reguleringen. De konkrete regler fremgår af lejekontraktens §11.
Regulering af skatter og afgifter?
Kommunale ændringer i skatter og afgifter, fx ejendomsskat og renovation, reguleres tilsvarende i huslejen. Falder de samlede udgifter, nedsættes huslejen. Stiger de, forhøjes huslejen. Depositum og forudbetalt husleje reguleres efter samme princip.