Cph Pets Club
tilbyder pasning af din hund i Hallandsgade

I en rolig sidegade til Amagerbrogade, nær Amagerbro Metrostation, ligger CPH Pets Club – en kombineret hundesalon og hundebørnehave med hjertevarme og høj faglighed. Her kommer Københavns firbenede venner for at blive passet, plejet og forkælet, mens ejerne er på arbejde.

 

Stemningen er rolig og kærlig, og hver hund får individuel opmærksomhed i trygge omgivelser. Det er ikke tilfældigt, at kunder fra hele hovedstadsområdet – og endda op til en times kørsel væk – vælger netop denne salon. Her tilbydes stressfri hundeservice, professionel hundeklip i København , og grooming til hunde i alle størrelser, alt sammen med fokus på kærlig pleje og hundens trivsel.

Fra drøm til virkelighed

Bag konceptet står Edna, som tidligere arbejdede som stylist. Da hun selv manglede et sted, hvor hendes hund kunne være i løbet af arbejdsdagen – et sted uden bure og klinisk stemning – opstod idéen til CPH Pets Club. Hun forestillede sig en rolig og hjemlig daginstitution for hunde i byen, hvor nærvær, leg og faglighed går hånd i hånd.

Edna undersøgte hvor i byen der var flest hundeejere, og her dukkede Amager op som et oplagt valg. En dag, da hun gik tur i området, trak hendes hund hende bogstaveligt talt ned ad Hallandsgade, og i et vindue var et “Til Leje”-skilt.

“Min hund trak mig ned ad Hallandsgade – og der stod en montør og satte folie i vinduet. Jeg ringede med det samme. Det føltes som skæbnen,” fortæller Edna med et smil.

En tryg hverdag for hunde

Hos CPH Pets Club er der plads til 5–6 hunde om dagen, og stemningen er stille, struktureret og venlig. Det giver personalet mulighed for at tilpasse dagene til den enkelte hunds behov – om det er socialisering, angsthåndtering, træning til hunde der ikke kan være alene hjemme eller blot en god lang gåtur.

Lokalerne er indrettet i lyse, rolige farver, og daycare og grooming er delt op i zoner. Et særligt filmrum bagerst i lokalet viser beroligende naturvideoer ledsaget af blid musik – perfekt for nervøse hunde, der har brug for ro. Der er ingen bure, men små hyggelige huler, hvor hundene kan trække sig tilbage.

I forlængelse af pasningen kan man tilvælge professionelle hundeklip eller grooming, som foregår i et topudstyret rum med badekar i ergonomisk højde og alt nødvendigt udstyr.

Et stærkt samarbejde med udlejeren

CPH Pets Club åbnede i samarbejde med ejendommens udlejer Kereby, og ifølge Edna har samarbejdet fra starten været både professionelt og hjælpsomt.
“Vi har haft en virkelig god dialog – og vores vicevært, Jeppe, er ikke bare praktisk anlagt, men også rigtig god med hunde, hvilket betyder meget for os,” fortæller hun.

Fremtidsdrømme og varme værdier

Planerne for fremtiden er store – Edna drømmer om endnu en forretning med et udendørs gårdmiljø, hvor hundene kan lege i solen, mens deres ejere er på arbejde.

Men uanset hvad fremtiden bringer, forbliver kernen den samme: kærlig pleje til hunde, tryg og hyggelig hundepasning, og et sted hvor både hunde og mennesker bliver mødt med varme.

Kig forbi

Har du en hvalp, der endnu ikke kan være alene hjemme? En ældre hund med brug for rolig pasning? Eller bare lyst til at give din hund en social dag og en flot klipning?

Så kig forbi CPH Pets Club – din lokale hundesalon på Amagerbro – hvor Edna og hendes team står klar med åbne arme.

👉 www.cphpetsclub.dk