Boltens Gård har også tiltrukket flere kontorvirksomheder, herunder Elgaard Architecture, Ghost Ship Games, Lyders & Gudsøre, Monterro Denmark, Proper, samt online-butikken Akua Objects og neglesalonen Sky Nails.
De nyeste lejere føjer sig til et etableret erhvervsliv, der bl.a. tæller restauranten Den Lille Fede, baren Den Jyske Ambassade, butikken Statement Copenhagen, samt Charlotte Othmar og Bella ApS.
Det skarpe øje vil bemærke, at antallet af lejere ikke umiddelbart matcher de 26 lejemål. Dette skyldes, at nogle virksomheder har valgt at brede sig på flere lejemål for at optimere deres koncept og drift.
En gård i konstant udvikling
Kereby arbejder løbende på at skabe de bedst mulige rammer for både virksomheder og besøgende i Gården. Dette omfatter renoveringer af lejemål, forbedret belysning ved indgangene, cykelparkering til eksisterende lejere og tydeligere skiltning, der gør det lettere at finde vej. Der er desuden en tæt dialog med gårdens lejere for at sikre, optimale forretningsbetingelser og for at videreudvikle Boltens Gård som et dynamisk og attraktivt sted.
Med forventningen om, at de sidste ledige erhvervslejemål finder deres perfekte match i starten af 2025, ser man frem til at kunne byde velkommen til et nyt Boltens Gård.