Erhvervslejeloven

Erhvervslejeloven indbefatter en række bestemmelser, hvis primære funktion er at regulere lejeforholdet mellem lejer og udlejer. Her gælder udlejning og fremleje af lokaler, som bruges til andre forhold end beboelse. Det vil sige, at erhvervslokaler, som benyttes til forretningsdrift, er omfattet af erhvervslejeloven.

Den nuværende erhvervslejelov trådte i kraft den 1. januar 2000. Førhen var regler vedrørende erhvervslejemål omfattet af ‘Lejeloven og Boligreguleringsloven’. Erhvervslejeloven giver en større aftalefrihed mellem parterne end lejeloven, som i høj grad er der for at beskytte lejers interesse.

Erhvervslejeloven er meget kompleks, hvorfor vi hos Kereby har lavet en oversigt over de mest væsentlige punkter, du bør kende til.

erhvervslejelov

Hvad omhandler erhvervslejeloven?

Erhvervslejeloven indeholder en række regler relateret til de forhold, der gør sig gældende i et lejeforhold, når det pågældende lejeforhold benyttes til erhverv. Reglerne omhandler følgende:

  • Lejeaftalen
  • Lejefastsættelse, lejeregulering og ændring af lejevilkår
  • Vedligeholdelse
  • Udlejers adgang til det lejede
  • Forbedringer
  • Lejers brug af det lejede
  • Betaling af leje
  • Betaling af varme, vand mv.
  • Fremlejeregler
  • Opsigelse
  • Ophævelse
  • Fraflytning
  • Tvistebehandling
  • Lejers erstatningsret og godtgørelse
  • Overgangsregler for lejeaftaler indgået før 1. januar 2000

Du kan se hele bekendtgørelsen om erhvervslejeloven her: Erhvervslejeloven (retsinformation.dk)

Tjekliste til erhvervslejeloven

Erhvervslejelovens regler er deklaratoriske, hvilket vil sige, at der er stor aftalefrihed mellem lejer og udlejer. Der er heller ikke et lovkrav om en skriftlig erhvervslejekontrakt, medmindre blot én af parterne gør krav på dette. En erhvervslejekontrakt skal dog være i overensstemmelse med erhvervslejeloven.

Hos Kereby har vi lavet en tjekliste til erhvervslejeloven nedenfor, der fremhæver nogle af de mest væsentlige punkter, som lejer og udlejer bør være opmærksomme på:

 

Erhvervslejeloven § 13 – Regulering af lejen

Erhvervslejeloven § 13 handler om lejer og udlejers ret til at kunne kræve en regulering af lejen i forhold til markedslejen. Markedslejen dækker over den leje, som lejer eller udlejer vil acceptere i forhold til det pågældende erhvervslejemål. Her vil man typisk kigge på faktorer såsom beliggenhed, anvendelse, lejemålets tilstand, udstyr og størrelsen af lejemålet. Det skal påpeges, at erhvervslejeloven § 13 ikke er et lovkrav, og at reguleringen først kan træde i kraft 4 år efter enten begyndelsen af lejeperioden eller efter en tidligere lejeforhøjelse- eller nedsættelse.

 

Erhvervslejeloven § 14 – Ændring af lejevilkår

Erhvervslejeloven § 14 omhandler ændring af lejevilkår, hvilket eksempelvis kan være opsigelse, erstatning mv. Denne bestemmelse giver udlejeren ret til at kunne kræve en ændring af lejevilkårene hvert 8. år. Disse ændringer kan omhandle størrelsen på lejemålet samt andre ændringer i lejeforholdet.

Bestemmelserne giver endvidere udlejeren ret til at kunne opsige lejeren til udgangen af det 8. år, såfremt lejer og udlejeren ikke kan blive enige om vilkårene.

 

Erhvervslejeloven § 61 – Opsigelse af lejemålet

Erhvervslejeloven § 61 handler om opsigelse af lejemålet. Opsigelse af lejemålet kan kun ske i overensstemmelse med en af følgende punkter i erhvervslejeloven § 61 stk. 2:

  • Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede 
  • Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes
  • Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke har iagttaget god skik og orden ved det lejedes benyttelse. Dette inkluderer eksempelvis støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, eller på anden måde har været til ulempe for ejendommen eller dem, der lovligt færdes i ejendommen. 
  • Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. 

Erhvervslejeloven § 74 – Istandsættelse ved fraflytning

Erhvervslejeloven § 74 henviser til, medmindre andet er aftalt, at lejeren skal aflevere lejemålet tilbage i samme vedligeholdelsesstand, som da lejeren overtog lejemålet. Lejer skal derfor betale for istandsættelse, men kun for de dele af lejemålet, som er dækket af vedligeholdelsespligten, jævnfør lejekontrakten. Det vil sige, at forringelse i form af eksempelvis slid eller ælde, ikke nødvendigvis skal betales af lejer.