Indretning af kontor

Indretning af kontor har ikke kun æstetisk værdi, men kan også have stor indflydelse på medarbejdernes koncentration og produktivitet.

Kontoret er et rum, hvor man tilbringer utrolig mange timer hver uge. Derfor skal kontorindretningen være mindst lige så funktionel og praktisk, som det skal være indbydende og inspirerende. Kontoret danner nemlig rammerne for et godt arbejdsmiljø.

Mangler du inspiration til kontoret? Vi har her samlet en guide til moderne kontorindretning, hvad enten I har et lille eller stort kontorlandskab at arbejde med.

kontormøbler

Vælg de rette møbler

Fordi man tilbringer så mange timer hver uge på kontoret, er det derfor vigtigt, at indretningen er både funktionel og praktisk. Det kræver blandt andet, at man vælger de rette møbler.

Et kontor består af en række helt fundamentale møbler som et skrivebord, en kontorstol og en form for opbevaring. Skrivebordet kan siges at være den enkelte medarbejders base, og her er det vigtigt at finde et, der er både funktionelt og stilrent. Der skal være plads nok til, at ens computer kan anbringes i passende synsafstand, og der skal være plads til at kunne hvile hænder og arme foran tastaturet.

Ifølge Arbejdstilsynet bør der heller ikke være under 110 cm fra forkanten af skrivebord og til nærmeste inventar/væg. Arbejdstilsynet anbefaler også, at man indtænker fysisk velvære, og derfor vælger hæve-/sænkeborde ved indretning af kontor.

Når det kommer til valg af kontorstole, er komforten altafgørende. Medarbejdere sidder nemlig i mange timer af døgnet på en kontorstol. Når der skal vælges en kontorstol, bør man derfor vælge en, der passer til ens højde og kropsform. Det kan anbefales at vælge en ergonomisk kontorstol, hvilket vil sige en kontorstol, som kan justeres, så den passer til den enkelte medarbejder. Derudover bør en kontorstol have 5 hjul for mest mulig stabilitet.

Arbejdstilsynet har følgende råd, til hvordan du bedst indstiller din kontorstol:

  • Sæt dig tilbage på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer cirka til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant.
  • Indstil ryglænet, så det støtter i lænden.
  • Indstil stolen i en højde svarende til længden af dit underben målt ud fra sædets forkant. Hvis sædet skråtstilles, skal bordhøjden øges med 7-10 cm. Du må derfor tage stilling til, hvordan du ønsker sædet, inden bordhøjden indstilles.

Derudover er det et krav fra Arbejdstilsynet, at medarbejdere har mulighed for at låse deres ting inde, fx i en skuffe eller et skab.

Inspirerende kontorindretning

Inspirerende kontorindretning

Udover at være funktionel og praktisk, skal et kontor også helst være indbydende og inspirerende, så medarbejderne har bedst mulige forudsætninger for at kunne koncentrere sig om deres arbejde. 

Det er en god ide at undgå et overmøbleret kontor. Udnyt pladsen bedst muligt – særligt hvis I har et mindre kontor. Er et kontor for rodet og hektisk, og har det for mange forstyrrende elementer at se på, kan det gå ud over medarbejdernes motivation, koncentration og i sidste ende arbejdsindsats. 

Overvej at skaffe nogle pæne hylder eller reoler, hvor I kan samle jeres løse genstande, så de ikke flyder på skriveborde eller gulvet. Ledningsskjuler er også en god idé at anskaffe, da ledninger, der flyder overalt, er meget visuelt forstyrrende. 

Når det gælder større møbler, som generelt er dyre at udskifte, kan det anbefales, at du ikke vælger de mest modeprægede løsninger, som du risikerer hurtigt at blive træt af. Vælg i stedet nogle stilrene møbler, og så kan kontoret altid piftes op med nogle mere modeprægede og farverige dekorationer. 

Det kan være en god idé at implementere nogle dekorationer i andre nuancer end det typisk meget hvide kontor. Vær dog påpasselig med brugen af meget stærke farver, da det let kan virke forstyrrende. Det kan være en god ide at udtænke en farvepalette hvad angår dekorationer på kontoret, således at farverne komplimenterer hinanden.

Andre gode råd til indretning af kontor

Andre gode råd til indretning af kontor

Den rette kontorindretning har stor betydning for de ansattes trivsel i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du indtænker Arbejdstilsynets råd, når du indretter virksomhedens kontor:

  • Udnyt pladsen bedst muligt. Undgå et overmøbleret kontor og flyt på de ting, som evt. står i vejen. Se alle vores kontorlokaler til leje her.
  • Planlæg større udskiftninger af udstyr nøje og prøv forskellige typer, før I vælger.
  • Køb energibesparende udstyr, som afgiver mindre varme og støj.
  • Søg viden hos ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen.
  • Variation i arbejdsstilling er lige så vigtigt som de rigtige møbler.

Den rette kontorindretning spiller også en væsentlig rolle i at hjælpe med at forebygge stress blandt medarbejderne. Du kan læse mere om, hvordan du undgår stress på arbejdspladsen her.