Samarbejdet går ud på, at Kereby formidler gode råd fra Andel Energi direkte til vores beboere gennem forskellige kanaler som infoskærme, posters, postkasser, samt på vores hjemmeside og sociale medier.
Alle beboere vil modtage en flyer fra Andel Energi i deres postkasse, som vil blive distribueret hen over sommeren. Desuden vil nye beboere få en flyer med nyttige tips som en del af deres velkomstpakke ved indflytning.
Hvorfor flyers?
Vi gør generelt en indsats for at minimere vores brug af trykt materiale af hensyn til miljøet. I dette tilfælde har vi dog valgt at udgive denne flyer for at fremme vigtigheden af energibesparelse og det er vores håb, at denne flyer kan have en varig nytteværdi. Vi har valgt FSC-certificeret papir, som sikrer, at materialet stammer fra bæredygtigt forvaltede skove. Vi opfordrer også vores beboere til at genanvende papiret, når flyeren ikke længere er nødvendig.