Sådan sparer du på strømmen (erhverv)

I en tid, hvor vi oplever stigende energipriser, er det vigtigt at spare på strømmen – særligt i erhverv. Det er ingen hemmelighed at vores energiforbrug efterlader et stort aftryk, når vi er på arbejde – ikke kun på elregningen men også på miljøet. Det er kun naturligt, idet vi tilbringer størstedelen af vores dag på arbejdspladsen.

 

Netop derfor er det særligt vigtigt, at vi bliver bevidste om vores energiforbrug og lærer, hvordan vi kan spare på strømmen. Selv med nogle små energivenlige initiativer kan vi gøre en forskel. Læs med her og få sparetips til din virksomhed.

LED pærer

Skift til LED-pærer

Et godt sparetip til jeres virksomhed er at skifte til LED-belysning. Hvis I eksempelvis benytter almindelige gløde- eller halogenpærer på arbejdspladsen, vil I kunne få en strømbesparelse på op til 80 % ved at skifte til LED-belysning. Derudover har LED-pærer en meget længere levetid og er mere effektive end traditionelle glødepærer.

I vil derfor hurtigt kunne dække indkøbsprisen på LED-pærerne gennem besparelserne på jeres strømudgifter samt pærernes lange levetid.

sluk lyset

Sluk for lyset

Selv hvis I skifter til LED-belysning, og I opnår en stor besparelse på strømudgifterne derigennem, så er det stadig en god idé at huske at slukke for lyset, når I forlader rummet. Her kan det være en idé at benytte bevægelsessensorer eller tidsrelæer, så lyset tænder automatisk, når der er nogen i rummet, og slukker igen når der ikke er nogen. Det kan give mening at installere dette på eksempelvis toiletterne og gangene. På den måde undgår I at skulle bruge unødigt meget strøm.

sluk elektronikken

Sluk for elektronikken

En anden god måde at spare på strømmen i erhvervsejendomme er ved at huske at slukke for elektronikken, når det ikke er i brug. Mange er skyldige i at efterlade computeren og skærmen på standby, når arbejdsdagen er ovre. Selvom elektronikken er på standby, så bruger det stadig strøm, hvilket i sidste ende bliver en kedelig og ellers undgåelig omkostning for virksomheden.

skru ned for varmen

Skru ned for varmen

I forbindelse med den nuværende energi- og forsyningssituation i Europa har Energistyrelsens og Uddannelses- og Forskningsministeriets anbefalet, at statslige bygninger sænker temperaturen til 19 grader.

Ved at sænke temperaturen til 19 grader, kan virksomheder gøre store strømbesparelser. Som udgangspunkt siger man, at ved at sænke temperaturen 1 grad, så kan man opnå en besparelse på 5 procent på varmeregningen. 

sluk for vandet

Brug ikke for meget vand

Det kan være en fin idé at minde medarbejderne om, at spare på vandet så meget som muligt. Det vil sige, at man ikke bare skal lade vandet løbe ude ved hanerne, når man eksempelvis vasker hænder eller vasker op. Det kan også være en mindre ting som at fylde opvaskemaskinerne helt op, før den bliver startet.

gør det sammen

Gør det til et fælles ansvar

Et af de bedste sparetips er at involvere alle medarbejderne og tale med dem om, hvordan i sammen kan spare energi på arbejdspladsen. Det vil gøre det langt lettere for jer at opnå jeres mål, hvis alle hjælper aktivt til. På den måde gør I besparelserne til et fælles ansvar og samtidig kan det styrke motivationen, samarbejdet og den generelle fællesskabsfølelse på kontoret.